Udekørende Sygeplejerske til Kalundborg Kommunes Sygepleje i Svebølle [Denmark]


 

Vi søger udekørende Sygeplejerske til vores sygeplejegruppe i Svebølle.

Stillingen er på 30-37 timer/ugentligt med weekendvagt hver 4. weekend.

$ads={1}

Vi har nu et par kollegaer som snarligt skal på barsel, opstarte uddannelse, eller har travlt i specialfunktioner i kommunen.

Vi søger derfor kollegaer, som er interesseret i at arbejde som hjemmesygeplejersker, for hvem videreudvikling af en lærende kultur præget af nysgerrighed, faglighed samt helhedstænkning lyder interessant.

Vi tilstræber en harmonisk arbejdsplads med stor ansvarlighed, fleksibilitet og et fantastisk tværfagligt arbejdsmiljø, prioriteres til gavn for både borgere og medarbejdere.


Din profil
  • Vi søger dynamiske og mødestabile kollegaer med erfaring indenfor sygepleje.
  • Introduktion vil blive tilrettelagt ud fra dine behov med mulighed for mentorordning.
  • Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt og have kørekort, da du vil køre alene ude hos borgerne en stor del af tiden.
  • Sygeplejen er selvvisiterende og hverdagen er præget af selvstændig opgaveløsning, hvor dine kompetencer bliver sat i spil, i arbejdet med at udvikle det nære sundhedsvæsen.
Derfor skal du vælge os

Vi er et team af sygeplejersker med forskelligartede kompetencer og erfaringer, som sætter stor pris på høj faglighed, humor og et godt arbejdsmiljø. Vi vægter forskelligheder højt, hvilket giver os flere bolde at spille med, i dagligdagens komplekse opgaveløsning. Vi prioriterer det gode arbejdsmiljø højt, og ved at det kræver loyalitet, fleksibilitet og godt humør fra os alle.

Vi har ugentlige fokusgrupper bl.a. indenfor KOL og demens, men også med temaer som på tidspunktet er relevant. Vi arbejder på kommunalt plan med interessegrupper indenfor bl.a. sårpleje, palliation, diabetes, psykiatri, kredsløb mm. hvor netop din interesse og viden kan udvikles og udbredes, så hele gruppen styrkes.

Vi arbejder ud fra Triage, ABCDE princippet, ved akutte situationer samt TOBS. Vi har et tæt samarbejde med E-hospital for at forebygge indlæggelser på sygehus og varetager bl.a. IV-behandling, prøvetagning og inhalationsbehandling og hjemmedialyse. Oplæring kan finde sted. Vi har, derudover selvfølgelig også et tæt samarbejde med eksterne specialklinikker og kommunens læger, for at planlægge og udføre den bedste sygepleje til kommunens borgere.

Efteruddannelse bl.a. i borgernær sygepleje, akutsygepleje, sårpleje mm. prioriteres højt og tilbydes vis det har interesse. Kommunen arbejder rehabiliterende med fokus på tværfagligt samarbejde, og borgernes livskvalitet – det betyder også at kontinuitet spiller en stor rolle i planlægningen af borgerforløbene.

Vi er en lærende institution og uddanner vores fremtidige kollegaer og sætter en stor ære i denne opgave.

Vi har 2 sygeplejeklinikker tilknyttet, hvor borgere, der selv kan transportere sig kan komme og få behandling.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30-37 timer fortrinsvis i dagvagter med enkelte nattevagter i forbindelse med ferieafvikling m.m. og med weekendvagt hver. 4. weekend.

Det tilstræbes at medarbejdernes ønsker varetages i vagtplanlægningen, samt at vagtrul prioriteres, for at skabe en stabil hverdag for medarbejderne.

Tiltrædelse d. 1.september 2023 eller snarest muligt.

Samtaler og ansættelse vil foregå løbende.

Ansøgningsfrist d. 21.juli 2023.

Hvis du vil vide mere

Hvis du syntes at stillingen er interessant og ønsker at høre mere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Marianne Linde Pedersen på tlf. 21 55 28 50.

Ansøgning

Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link.

Ansøgningsfrist d. 21. juli 2023.

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال